Badeværelser - ét af vores specialer

Elkjær A/S har igennem årene udført et stort antal renoveringer af badeværelser. 

Vi har derfor en erfaring og ekspertise, som gør, at pris og kvalitet altid passer sammen. Vi sikrer, at byggetiden bliver så kort som muligt - og generne bliver mindst mulige for dig. 

 

Optimal indretning af dit badeværelse

Vi har et særligt øje for at skabe optimal indretning af det enkelte rum med unikke detaljer - fx med indbyggede skuffer, murede badekar eller en særlig klinkebelægning. Rummet skal udnyttes optimalt, samtidig med at der skal tages højde for, hvor vand og afløb kan placeres. Det får vi til at gå op i en højere enhed, så du får et badeværelse, der fungerer i hverdagen. 

 
Klinker og fliser

At få valgt de rigtige klinker eller fliser til dit nye badeværelse er selvsagt vigtigt. Tager du en tur omkring en flisebutik, er mulighederne så mange, at det kan være en overvældende opgave at få valgt de rigtige. For der er flere ting at tage højde for: Hvilken størrelse passer til rummet? Hvilke farver og hvilken stil? Og hvad med kvaliteten? Og så er der fugen, hvor der er næsten lige så mange muligheder. 

Der er også mange muligheder, når det kommer til opsætning af fliserne. De kan lægges diagonalt, forskudt eller ligeud for hinanden. De kan lægges i mønstre med flere farver - eller blandes mere tilfældigt. 

Elkjær A/S hjælper og vejleder dig hele vejen: Fra valg af flisen, til hvordan flisen repræsenterer sig bedst, om der skal være bort eller andre motiver, om den skal lægges/opsættes diagonalt osv. Vi leverer gerne fliseprøver til dig, så du kan se, hvordan den tager sig ud i rummet

Badeværelser i hele Himmerland

Elkjær A/S tegner og murer nye badeværelser og renoverer badeværelser i hele Himmerland. Vi kommer bl.a. i Aalborg, Støvring, Hobro, Skøring, Randers - og selvfølgelig også hvor du bor.