Elkjær A/S - vi har muret i over 40 år
At bygge nyt, bygge til eller bygge om er store beslutninger, der kræver en seriøs og kompetent samarbejdspartner.
Elkjær A/S har mere end 40 års erfaring, og det er vores fornemmeste opgave at lytte til vore kunders ønske, så vi sammen kan finde den rigtige løsning.
Vi beskæftiger ca. 20 medarbejdere inden for jord-, kloak-, beton- og murerarbejde og har en række gode samarbejdspartnere inden for andre fag.
Godt håndværk
En mur skal ikke bare mures - den skal være i vater, stenene skal ligge ens, og mørtlen skal være blandet perfekt. Det gode håndværk ligger os på sinde - derfor er vi omhyggelige og går op i materialernes kvalitet.
Men godt håndværk er mere end det. Det er også god rådgivning, godt humør - og at tage de beskidte træsko af, inden vi går ind i dit hjem.
Det begyndte i 1951 ...
Firmaet blev stiftet helt tilbage til 1951 af den forrige ejer Niels Elkjær. I 1971 overtog Henning Elkjær Rasmussen virksomheden.
I 1996 kunne vi fejre 25 års jubilæum og flyttede til nyt kontor på Hvidkildevej 9, 9610 Nørager.
I forbindelse med et delvist generationsskifte i 2002 ændrede vi navnet til Elkjær A/S, og Edi Elkjær og Henning Elkjær Rasmussen blev fælles ejere. Og det er de stadig.